Bente

Læs Bentes efteringer med MBT mod slidgigt i tæerne.

 

Mit MBT eventyr startede oprindeligt i sommeren 2016, idet jeg fra den ene dag til den anden fik smerter i min venstre fod, både ved gang og i hvile, nat og dag. Jeg forsøgte med alt mit daværende fodtøj, men intet hjalp, og jeg begyndte at grue for min ellers så dejlige morgentur på ca. 3-4 km. Det lægelige råd var at investere i et indlæg, da det nok handlede om nedsunken forfod, men da smerterne tog til ved anvendelse af de nyindkøbte indlæg, resulterede det i en yderligere undersøgelse af foden. Her blev der konstateret slidgigt i knoglerne i min storetå – en lidelse, hvor der ifølge sygehusvæsnet ikke fandtes behandlingsmuligheder.

Jeg søgte på nettet for selv at finde en løsning på mine smerter og fandt en reklame for MBT sko. Det måtte prøves og da jeg i foråret 2017  trådte ned i mine første MBT sko – en smart Polka Black J , blev jeg simpelthen så glad, for jeg kunne omgående mærke, at det ikke gjorde ondt at gå. Skoene blev mine og da jeg næste morgen fulgte de gode råd om hvordan man kommer godt i gang med MBT sko, så oplevede en fantastisk følelse af lettelse. Nu kunne jeg gå helt uden smerter, og jeg kunne nyde gåturen i fulde drag. Fantastisk.

Siden da har jeg investeret i sandaler Haifa Black og sandalen Lila6, som for mig er en super indendørs hjemmesko. Da jeg er blevet glad for vandreture har jeg også købt en Goretex sko og går nu med lethed ture på 12-15 km. ( gik faktisk også 70 km. i mine sandaler på en 3 dages tur i Berlin i august – uden problemer!)

Mit sidste skokøb har jeg glædet mig til, for jeg manglede et par smarte sorte skindstøvler – og nu har jeg lige hentet dem i den fine butik i Skjern – så efterår og vinter – kom bare an!

Nu hvor jeg har oplevet begrænsninger og smerter, så føler jeg en meget stor taknemmelighed over at have fundet fodtøj som sikrer, at jeg kan bevæge mig uden smerter. Taknemmelighed over, at der lige ved sengen står et par fine MBT sko, som jeg træder i, når jeg står op og først tager af ved sendetid igen – fordi de er udformet på en helt fantastisk måde.

 

Hilsen Bente Vyff Petersen